Yderligere information

Gestaltterapien er en psykoterapeutisk retning, som blev grundlagt og udviklet af Fritz og Laura Perls i årene 1947-70. Den er en videreudvikling af, eller indeholder elementer fra, Sigmund Freud's psykoanalyse, Gestaltpsykologien, Wilhelm Reich's kropspanserteori og karakteranalyse, eksistentialismen, fænomenologien, Zen Buddhismen og Taoismens eksistentielle "her og nu" filisofi, K. Goldsteins organismiske teori, C. G. Jung's dybdepsykologi og Jacob Moreno's psykodrama. Undertiden anvendes også Alexander Lowen's bioenergitik sammen med Gestaltterapien.
Fritz Perls' navn er knyttet til og kendt som grundlæggeren af gestaltterapi, fordi han skrev adskellige bøger om emnet. Det er dog et faktum, at Laura Perls skabte mange af ideerne og gennem sin terapeutiske karriere var højt respekteret som terapeut, supervisor og underviser. Hun havde sin egen speciuelle stil. Laura er husket som integrerende, mens Fritz er husket som mere konfronterende i sin stil.

 Gestaltterapien er en oplevelsesorienteret psykoanalyse, der styrker den enkelte i at opleve sig selv som et unikt, levende og ansvarsbevidst væsen. Gestaltterapi er en form for psykoterapi, som egner sige både til individuel terapi og til grupper.
I gestaltterapi ses mennesket som en helhed. Krop og sjæl kan ikke skilles ad. Intellektuel forståelse af de oplevelser, der påvirker os er ikke nok. En analyse af delene kan aldrig få os til at forstå helheden, eftersom helheden bestemmes af delenes gensidige påvirkning af hinanden og indbyrdes afhængighed.
Gestaltterapiens metode er enkel og virkningsfuld, en fremadrettet proces, der eksempelvis stiller spørgsmål som: "Hvad sker der?" - "Hvad mærker du?" - "Hvad ønsker du?" - "Hvad undgår du?".
Gestaltterapiens psykodramatiske metode hjælper med til at synliggøre, forstå og integrere menneskets ubeviste sider, som f.eks. viser sig gennem drømme, fantasier, følelser og i forskellige kropslige spændingstilstande.
Gestaltterapien kan beskrives som alt, hvad der eksisterer, er her og nu. Fortiden eksisterer som erindring, nostalgi, fortrydelse, krænkelse, fantasi, legende, historie. Fremtiden eksisterer i den aktuelle her-og-nu-situation som forventning, planlægning, øvelse, venten og håb eller rædsel og fortvivlelse. Gestaltterapien tager sit udgangspunkt i, hvad der er her og nu, ikke i hvad der har været eller i hvad der kunne komme. Den er eksistentialistisk og fænomenologisk i sin fremgangsmåde i den forstand, at terapien i høj grad går ud på en gradvis udforskning af det enkelte menneske som det er her og nu - hvilke tanker, følelser, frygte eller forventninger der er til stede i øjeblikket og som sådan må den være oplesesorienteret og eksperimenterende.
Målet med terapien er ikke at forandre klienten, lige så lidt som terapeutens opgave er at være dommer over, hvad der er "godt", "normalt" eller "dårligt". Sådanne beslutninger er op til klienten selv - for det er aldrig rigtig tilfredsstillende, hvis andre fortæller hvordan man bør være. Derfor er målet, at klienten gennem større selvindsigt selv vælger at forandre sig i det tempo og omfang, han eller hun har lyst til.
Opmærksomhed og ansvarlighed er vigtige værktøjer i terapien. Opmærksomhed kan defineres som at være klar over, hvad man gør, og at vide, hvordan man har det med det. Det kan sammenlignes med at navigere et skib: kun hvis man kender sin position, kan søkortet være til nogen hjælp. Gennem opmærksomheden kan man blive klar over, hvor ens blinde pletter er - som for eksempel ved at lægge mærke til, hvordan man med ét kommer til at tænke på noget helt andet for at undgå en situation man ikke bryder sig om.
Ansvarlighed er, at stå ved sig selv - at stå ved for eksempel sine følelser og indse at det er mig, der føler sådan, også når det ikke passer med hvordan man burde være.
Det er en grundlæggende holdning i gestaltterapien, at klienten har lov at være som han eller hun er til enhver tid. Klientens tanker, adfærd og følelser tages for pålydende af terapeuten, som gennem en respektfuld dialog kan hjælpe til en større selvaccept. Med voksende opmærksomhed og ansvarlighed bliver man uundgåeligt bedre i stand til at træffe de små og store valg, livet er fuldt af.
Gestaltterapi er nuets psykologi. Gamle uafsluttede hændelser (ufuldstændige gestalter) som f.eks. svigt, sorg og oplevelser af mislykkethed udgør ofte forgrunden i vores liv og forhindrer os i at leve i nu'et i mere end korte perioder. Vor opmærksomhed er delvis rettet mod disse gamle oplevelser, og vi har hverken den nødvendige opmærksomhed eller tilstrækkelige energi til helt og fuldt at leve i nuet. I gestaltterapien ses angst/frygt som kløften, spændingen mellem nu og det fremtidige. Gestaltterapiens metode er at øge opmærksomheden og dermed hjælpe os til at se, hvordan vi selv forhindrer os i at leve fuldt og helt lige nu. Med opmærksomhed menes ikke bare intellektuel forståelse, men derimod indsigt der er forankret i følelsen og kroppen. Evnen til med hele sig selv at kunne forholde sig til og leve i nuet er det væsentlige. Dermed dannes en "fuldstændig gestalt" - en helhedsoplevelse - af enhver hændelse.
Gestaltterapien beskæftiger sig med det åbenbare, med det der er umiddelbart tilgængeligt for klientens eller terapeutens opmærksomhed, og som kan deles og udfoldes i den kommunikation, der foregår i øjeblikket.
Gestaltterapi bygger på mødet mellem mennesker.
Som hovedarbejdsområde anvendes den såkaldte varme stol, hvor klienten og terapeuten sidder over for hinanden på to stole. Terapien foregår på den måde, at terapeuten beder klienten om at rette sin opmærksomhed mod det, som foregår her og nu i form af følelser, kropsfornemmelser og tanker. Klienten fortæller herom, mens terapeuten spørger ind til dette. Efterhånden opstår der så et terapeutisk samarbejde imellem dem omkring klientens problemer.
Arbejdet går ud på at afslutte nye eller gamle uafsluttede situationer(gestalter). Disse indeholder undertrykte eller fortrængte følelser. De belaster psyken og sætter sig i kroppen som permanente spændinger og smerter. Desuden binder de energi.
Ved hjælp af samtale, psykodrama, kropsterapi, drømme, fantasirejser og tegning arbejdes der med at forløse de undertrykte/fortrængte følelser. Herved afsluttes de uafsluttede situationer, og den bundne energi frigøres. Dette giver klienten nye resurser til at leve sit liv med. Terapien foregår som individual-, par- eller gruppeterapi.
Det er vigtigt, at det er klienten selv, der laver arbejdet med at tage ansvaret for sin behandling. Det er således vigtigt, at det er klienten selv, der når frem til nye indsigter i forhold til sine problemer. Klienten ledes kun indirekte på vej til dette ved hjælp af terapeutens spørgen ind, som en hjælp til selvhjælp. Det er også kun klienten, der ved, hvad der er rigtigt for ham/hende, og hvad han/hun evt. skal gøre.
Klienten kan til enhver tid sige stop, når han/hun føler, at noget er for hårdt, eller at han/hun ikke er parat til at gå ind i den pågældende problemstilling på nuværende tidspunkt.
Terapeuten har desuden også tavshedspligt, medmindre klienten giver konkret tilladelse til noget andet.

Redigeret af : Tommy Hansen  www.hjemmesider.eon.dk/tommihansen.